top of page

Fra Bydel til Bandemiljø

I løbet af efteråret 2017 kastede jeg mig ud i mit hidtil mest omfattende projekt som journalist. Fra Bydel til Bandemiljø er et undersøgende tv-indslag produceret af min medstuderende Anders Jensen og undertegnede. Nørrebro er en bydel som står mit hjerte meget nær. Primært fordi denne pulserende del af København er min yndlings, men også fordi jeg selv bor i den. I kølvandet på bandekonflikten der i store dele af året havde præget debatten og dækningen af Nørrebro, kom jeg på idéen om en undersøgende produktion, der skulle kaste lys over bydelens identitet og dens opfattelse blandt unge danskere.

Produktionen udfordrede mig i en sådan grad, at jeg skærpede mine kompetencer inden for videooptagelse og redigering, interview, manuskriptforfatning og speak. I indslaget høres udelukkende min speak. Desuden stod jeg for interview af samtlige kilder involveret.

Forløbet lærte mig at tilrettelægge en større tv-produktion fra idégenerering og planlægning til udførelse og efterbehandling. Udfordringer heriblandt bød på koordinering af interview, valg af locations, research, handlingsforløb m.m. 

bottom of page